SharePoint og Microsoft 365 Specialist

Alm. Brand

  • København
  • Permanent
  • Fuldtid
  • 1 time siden
Er du klar til at sætte dit præg på den digitale fremtid i Alm. Brand Group? Vil du være med til at sikre, at vores medarbejdere har de bedste værktøjer til samarbejde og innovation? Og brænder du for at arbejde med SharePoint, Microsoft 365 og automatisering i en organisation, der er på en spændende rejse? Så er det måske dig, vi leder efter!Om jobbetSom Specialist/System Administrator i Alm. Brand Group bliver du en nøgleperson i vores digitale udvikling. Vi er et mindre specialiseret team, der arbejder tæt sammen om at optimere og udvikle vores Microsoft 365-platform og støtte vores brugere i at få mest muligt ud af værktøjerne.Du vil få en central rolle i at bygge bro mellem IT og forretningen, hvor du arbejder tæt sammen med kolleger fra hele organisationen for at udvikle og implementere IT-løsninger, der understøtter deres behov. Automatisering er en vigtig del af vores digitale strategi, og du vil være med til at identificere og realisere muligheder for at effektivisere vores processer gennem de mange værktøjer i Microsoft 365 og Power Platform.Dine primære opgaver vil inkludere:
  • Administration og governance af SharePoint Online og Microsoft 365-produkter.
  • Udvikling og vedligeholdelse af løsninger i SharePoint Online - herunder Power Apps og Power Automate.
  • Identificering og implementering af automatiseringsmuligheder for at effektivisere arbejdsprocesser på tværs af organisationen.
  • Support og rådgivning af brugerne i SharePoint Online og andre M365 produkter.
  • Deltagelse i (og muligvis teknisk ledelse af) migreringen fra SharePoint on-prem til SharePoint Online.
  • Sparring og tæt samarbejde med forretningen om, hvordan vi bedst kan understøtte deres behov for digitalt samarbejde.
Du får dermed en bred rolle, hvor du både arbejder hands-on med tekniske løsninger og fungerer som rådgiver og sparringspartner for resten af organisationen.Om digFor at få succes i rollen forestiller vi os, at du:
  • Har solid erfaring med Microsoft 365 og SharePoint Online.
  • Brænder for automatisering og effektivisering af arbejdsprocesser, og har erfaring med at bygge løsninger i Power Automate og Power Apps.
  • Har kendskab til PowerShell og evt. PnP-værktøjer.
  • Har arbejdet med Microsoft Teams, OneDrive og øvrige M365-komponenter som Viva, Planner og Forms.
  • Kan automatisere processer med Power Automate og har evt. erfaring med Microsoft 365 Copilot.
Som person er du nysgerrig, løsningsorienteret og trives med at finde IT-løsninger, der gør hverdagen nemmere for dine kolleger. Du er proaktiv og kan lide at arbejde i tæt dialog med forretningen, hvor du evner at omsætte deres behov til konkrete og værdiskabende løsninger. Derudover er du en stærk kommunikator, der kan formidle tekniske løsninger på en letforståelig måde til både tekniske og ikke-tekniske kolleger.Vi tilbyderVi tilbyder en fuldtidsstilling med mulighed for hjemmearbejde op til 2 dage, når du er kommet godt ind i dine opgaver. Din arbejdsplads vil ellers være på på Midtermolen 7 på Østerbro i København, hvor vi har en fantastisk kantineordning og et godt kontormiljø.Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med fast månedsløn, pension, sundheds- og tandforsikring samt en række gode medarbejderfordele.Er du klar til at tage næste skridt?Bliv en del af Alm. Brand Group, hvor vi sammen skaber fremtidens digitale løsninger og sætter fokus på samarbejde og automatisering!Hvis du kan se dig selv i rollen, vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende, og lukker for ansøgere, når vi har fundet vores kandidat. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Aske Jørgensen på .Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på . Følg os på LinkedIn: . Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.

Alm. Brand