Copywriter til Telmore marketing

Nuuday

  • København
  • Midlertidig
  • Fuldtid
  • 8 dage siden
Copywriter til Telmore marketingCopywriter & Content Specialist (barselsvikariat 12 mdr.)Hos Telmore gør vi tingene lidt anderledes. Vi mener, at god kommunikation både skal kunne mærkes og være effektfuld – og gerne må have lidt kant. Vi er ikke bare et teleselskab, men et karakteristisk brand med personlighed, humor og et stort engagement i de historier, der binder os tættere sammen. Og nu søger vi en dygtig copywriter, der kan vikariere for vores kollega på barsel og bidrage til at skrive de kommende kapitler i vores pink fortælling.Om jobbetSom Copywriter hos Telmore bliver du en del af den kreative kerne i Brand & Campaign, hvor du både er med til at udvikle kampagnekoncepter og sikre, at vores kommunikation performer i praksis. Opgaverne er mange – og (heldigvis) meget forskellige – så du skal både kunne skifte ubesværet mellem brainstorms og eksekvering og have en skarp forståelse for, hvad de enkelte medier kan, så dine tekster rammer rigtigt. Uanset om de lander i en kampagne, et nyhedsbrev eller på telmore.dk.Du vil også få mulighed for at indtage en vigtig rolle i større projekter som skabelsen af en ny brandplatform, optimering af et nyt CMS samt sjove, kreative produktioner og events.Dine opgaver vil blandet andet bestå af at:
  • Udvikle kreative kampagneidéer i samarbejde med designteamet
  • Skrive annoncetekster, der både sælger og lyder 100 % som Telmore
  • Skrive detaljerede og tekniske produkttekster
  • Sikre topplaceringer og synlighed på Google med velskrevne, SEO-optimerede tekster
  • Skabe engagerende indhold til vores kunder via mail, app og web
  • Snuse trends og popkultur op i tide og omsætte dem til skarpe historier
Vi leder efter dig, der
  • Er kreativ og idérig – men også formår at prioritere, så deadlines bliver holdt
  • Er meget detaljeorienteret, når det gælder ord, tone og formuleringer
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Forstår digitale kanaler og formater og ved, hvordan budskaber skal tilpasses
  • Er god til at samarbejde med andre – både de tætteste kollegaer i marketing og på tværs af afdelinger
  • Har erfaring med tekstforfatning til SEO, digital markedsføring og contentproduktion
Hvad du får hos os
  • Mulighed for at have indflydelse på et af Danmarks stærkeste brands
  • Et kreativt team, hvor ambitioner og trivsel går hånd i hånd
  • En arbejdsplads med høj fart, flade hierarkier og masser af frihed
  • Et inspirerende arbejdsmiljø, hvor vi tænker kreativt og handler på det
Lyder det som noget for dig?Send dit motiveret CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.📅 Ønsket tiltrædelse: 1. oktober 2025Ansøgning: Det er ikke nødvendigt at vedhæfte en motiveret ansøgning, men du bedes venligst inkludere en kort introduktion i dit CV om, hvorfor du søger denne stilling. For at sikre en fair og inkluderende rekrutteringsproces beder vi dig samtidig undlade at tilføje et foto til dit CVAnsøgningsfrist: 12-09-2025Kontaktperson: Torsten Becker Christensen på tbc@telmore.dkArbejdssted: Teglholmsgade 1, KøbenhavnNuuday – We make sense with technology
Hos Nudaay er vi 3.000 dedikerede medarbejdere, der på tværs af vores seks brands – YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Hiper, eesy og Relatel – arbejder målrettet på at sætte retningen for Danmarks digitale fremtid. Vi befinder os midt i en spændende transformation, hvor vi ikke blot revolutionerer vores IT-systemer, men også skaber innovative digitale kundeoplevelser, der sætter nye standarder for, hvordan danskere, virksomheder og samfundet interagerer med teknologi i hverdagen. Hos Nuuday finder du en kultur præget af mangfoldighed, samarbejde og udvikling. Uanset hvor du arbejder, eller hvilket brand du er en del af, er én ting fælles for os alle: En passion for at skabe løsninger, der gør en forskel. Vi sætter en ære i at forstå vores kunder, og vi ser fremtiden som en mulighed for konstant at udvikle og forbedre os. Vi tror på, at et stærkt fællesskab lægger fundamentet for store resultater, og hos os er der altid plads til dem, der tør tænke nyt, tage ansvar og være med til at bane vejen. Vil du være med?" Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her:#LI-POST #LI-Telmore

Nuuday