To medhjælpere til Børnehuset Svanen

Lyngby-Taarbæk Kommune

  • Kongens Lyngby, København
  • Permanent
  • Deltid
  • 20 dage siden
Er du vores nye kollega?

"Man bliver glad, når man kommer ind ad døren” -for Svanen er et hus bygget til børn fra et til seks år. Vi søger to pædagogmedhjælpere til stillinger på 30 timer ugentligt.

Finsk masseovn, naturværksted og bevægelsesrum på 40 m2 understøtter vores profil: GRØN - natur, idræt og bevægelse.

Vi arbejder med temauger gennem året, for eksempel "Bæredygtighed i børnehøjde" og "Den gode kamp".

Børnehuset består af tre teams ud fra børnenes alders- og udviklingstrin, hvor vi kan tilbyde alderssvarende aktiviteter i nærmeste udviklingszone for det enkelte barn og gruppen hele dagen.

Vi er 13 pædagoger, en studerende og fem medhjælpere. Faglighed og engagement kendetegner personalegruppen.

Vi forestiller os, at du er frisk på at tumle og lege med børnene, og at du i samarbejde med pædagogerne vil tilrettelægge gode, udviklende og sjove aktiviteter og tage del i det praktiske arbejde, skifte bleer med mere. Svanen ønsker at være et springbræt til en videre uddannelse.

Vil du vide mere?
Læs mere om os på eller skriv til os på , hvis du vil vide mere om os.
I din ansøgning skal du præsentere dig selv, motivere din ansøgning og skrive om dine fremtidsplaner.

Frist
6. august. Kommer du i betragtning til stillingen, bliver du indkaldt til samtale 12. august.
Har du ikke hørt fra os 31. august, er stillingerne besat til anden side.

Ansættelsesforhold
30 timer ugentligt.

Tiltrædelse
Slut august 2020

Arbejdssted
Svanen

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål - at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Jobnet