Vil du skabe fællesskab og gode oplevelser for børnefamilier i Vordingborg?

Dansk Folkehjælp

  • Vordingborg, Sjælland
  • Frivillig
  • Fuldtid
  • 28 dage siden
Vil du være med til at give børnefamilier gode oplevelser? Har du lyst til at bidrage til et godt fællesskab for både frivillige og deltagende familier? Så er det måske dig vi mangler til vores FamilieNet i Vordingborg.Dansk Folkehjælp søger frivillige til FamilieNet i VordingborgFamilieNet er et frivilligt fællesskab for børnefamilier, som lever i økonomisk og social utryghed, og som ofte står uden for de fællesskaber, andre tager for givet.I FamilieNet kan børn og voksne:
  • Skabe netværk til andre familier i lokalområdet.
  • Samles om f.eks. leg, kreative aktiviteter, madlavning, spil og til fejring af højtider.
  • Tage på udflugter og få oplevelser som de ikke kan få andre steder.
Det er vigtigt for os at opbygge gode og ligeværdige relationer med familierne i FamilieNet. Ved aktivt at involvere børn og voksne i fællesskabet tror vi på, at der kan skabes et godt fundament for varige sociale forandringer for familierne. Vi starter FamilieNet i Vordingborg op i sensommeren, og håber på at få ca. 10 familier med fra starten. Vi kommer til at afholde arrangementerne i Vordingborg og omegn, og kommer til at mødes ca. en gang om måneden.Hvad er min opgave som frivillig i FamilieNet?Du vil blive en del af en allerede eksisterende frivilliggruppe, men da aktiviteten er ny, kommer du i høj grad til at være med til at forme FamilieNet. Mere konkret skal du forvente:
  • Sammen med andre frivillige at planlægge og koordinere de forskellige aktivitetsgange og lægge en årsplan for den kommende sæson i FamilieNet.
  • Være med til en aktivitet ca. en gang om måneden - det kan både foregå i weekenden eller på hverdage.
  • Være en god vært for de deltagende familier – f.eks. at tage godt imod nye familier og have blik for at guide dem ind i fællesskabet.
  • Bidrage til et trygt og tillidsfuldt miljø, hvor alle føler sig velkomne og bliver inviteret til at bidrage med deres perspektiver, ideer og behov.
Vi leder efter dig, der:
  • Ønsker at gøre en forskel for børnefamiliers hverdag
  • Har interesse eller erfaring med at arbejde med familier i udsatte positioner
  • Kan arbejde godt i teams og trives med at samarbejde med forskellige mennesker
  • Er fleksibel, åben og empatisk anlagt
  • Kan engagere sig i mindst 1 år
Hvad kan vi tilbyde dig?
  • En meningsfuld frivilligoplevelse, hvor du gør en forskel for familier, der lever i udsatte positioner.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling inden for socialt arbejde.
  • Et inspirerende og støttende arbejdsmiljø med andre dedikerede frivillige og professionelle medarbejdere.
  • Grundig introduktion og løbende opfølgning samt mulighed for efteruddannelse og netværksdannelse.
  • At blive en del af et nationalt netværk af frivillige gennem vores organisation.
  • At få mulighed for at skabe håb, glæde og netværk for børnefamilier
Vil du være med?Så send en kort beskrivelse af dig selv og hvorfor du føler, at du ville være god til at løfte denne opgave. Du sender ansøgningen ved at trykke på ”kontakt organisation”. Din ansøgning bliver sendt direkte til vores FamilieNet koordinator, som tager kontakt til dig hurtigst muligt.Dato for opstart:Hurtigst muligtVi ser frem til at byde dig velkommen som en del af vores FamilieNet-team!Med venlig hilsen,Dansk Folkehjælp, Vordingborg Lokalafdeling

Frivillig Job