Bioanalytiker med specialistfunktion til Klinisk Immunologisk laboratorie på Næstved sygehus.Vi søger en bioanalytiker fra den 1. november 2025, som har lyst til at være en del af teamet i vores viruslaboratorie på Næstved Sygehus.Stillingen er med specialistfunktion i Viruslaboratoriet. Stillingen er fast og på 37 timer pr. uge. Arbejdet er overvejende dagarbejde, men der skal forventes gennemsnitlig 1 dag pr. uge med senere arbejdstid. Der er som udgangspunkt ikke tjeneste i weekenden, men der kan forekomme dagarbejde på enkelte helligdage.Vi ønsker en bioanalytiker som:
Er autoriserede bioanalytiker med erfaring fra Klinisk Immunologi
Erfaring med IT-systemet Prosang er en fordel
Arbejder selvstændigt, kvalitetsbevidst og ansvarsfuldt
Er fleksibel og omstillingsparat, da afdelingen til stadighed forandres og udvikles
Er udadvendt, positiv, har gode samarbejdsevner og et godt overblik
God forståelse for kvalitet og kendskab til GMP
I lederens fravær og i det daglige arbejde tage ansvar og træffe selvstændige beslutninger i forhold til lagerbeholdning og prioritering af dagens arbejdsopgaver
Taler, skriver, læser og forstår dansk
I stillingen er der bl.a. følgende opgaver:
Deltagelse i det daglige rutinearbejde. Specialistopgaverne forventes at fylde gennemsnitlig 20% af arbejdstiden, men det vil variere afhængig af mængden af projekter og nye tiltag i området.
Virusanalyser på analyseinstrumentet Alinity
NAT screening på analyseinstrumentet Panther
Immunologiske ELISA analyser
Prøvehåndtering inkl. Rekvirering af analyser og besvarelse af analyser
Frigivelse af stamcelle-, blod-, og FMT- og vævsprodukter
Udlevering af produkter til patienter
Kontroltyper og fænotyper på analyseinstrumentet NEO
Kontakt til rekvirenter og samarbejdspartnere
Deltage i kvalitetsarbejdet, f.eks. Vedligeholde instruktion, validere/kvalificerer apparatur, vedligeholde logbøger o.a.
At støtte og vejlede øvrige kollegaer samt være primære sparringspartner i forhold til faglige spørgsmål.
Deltage i udvikling og implementering af nye komponenttyper og nyt apparatur
At medvirke til problemløsning for alle vores afdelinger i regionen.
Medvirke til den faglige og teknologiske udvikling i området
Deltage i arbejdet i relevante fagteams. Vores fagteams er sammensat af lederen for et fagområde, den lægefagligt ansvarlige overlæge, kvalitetsmedarbejderen og specialisten for området. Vores fagteams er ansvarlige for kvaliteten og udviklingen i det enkelte område og har et tæt samarbejde
Oplæring finder sted efter et individuelt tilpasset oplæringsprogram.Vi tilbyder:
En fast stilling på 37 timer pr. uge
En stilling, hvor du får et stort ansvar, men også mange spændende udfordringer
En stilling i en afdeling, hvor vi foruden vores kerneopgave også har fokus på udvikling
En arbejdsplads, hvor vi har travlt, men hvor vi også prioriterer at have det sjovt sammen
Klinisk Immunologisk Afdelings organisering og profilKlinisk Immunologisk afdeling og blodbank er en fælles, regional afdeling med ca. 150 ansatte. Vi betjener alle regionens sygehus og har afsnit på regionens sygehuse i Næstved, Slagelse, Holbæk, Nykøbing Falster, Køge og Roskilde. I vores afsnit på Næstved sygehus ligger al komponentproduktion, laboratoriefunktionerne for smittemarkørundersøgelser og immunologisk diagnostik.Denne afdeling flyttes til Køge, når den nye laboratoriebygning ved det nye universitetssygehus står klar i 2026/2027.Afdelingen er akkrediteret af DANAK efter DS/ISO 15189 og inspiceres af Styrelsen for Patientsikkerhed i forhold til blod- og vævsloven.Vi er en uddannelsesaktiv afdeling med bioanalytiker-, speciale- og ph.d. Studerende. Desuden har afdelingen en del forskningsaktivitet, fortrinsvis indenfor Det Danske Bloddonorstudie, psoriasis, gigt, biomarkører for tidlig cancer og stamceller.Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Overbioanalytiker Anette Gammelvind, mobil 21701684Ansættelsessamtaler: forventes at blive afholdt 26/9 2025Om osDen 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og RoskildeSe video om Sjællands Universitetshospital