Psykologer til PPR

Thisted Kommune

  • Thisted Kommune, Nordjylland
  • Permanent
  • Fuldtid
  • 12 dage siden
PPR i Thisted søger psykologer til fuldtidsstillingerTror du på, at børn og unge udvikler sig og lærer gennem deltagelse i meningsfulde fællesskaber, og motiveres du af at gøre en positiv forskel for børn og unge i samarbejde med de nære professionelle omkring dem, så er det måske dig vi søger!Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en rådgivende instans, hvor pædagoger og lærere ved kommunens dagtilbud og skoler samt forældre kan henvende sig for at få råd og vejledning vedrørende børn og unge i alderen 0 til 17 år.PPRs primære opgave er at bidrage til udvikling af inkluderende fællesskaber og læringsmiljøer gennem praksisnær kompetenceudvikling og rådgivning i pædagogernes og lærernes daglige praksis.
PPR understøtter inklusionsindsatser med udgangspunkt i barnet og den unges hele liv og nærmiljø, bidrager til at skabe sammenhæng mellem indsatserne for børn og unge med behov for særlig støtte i dagtilbud og skole og derigennem understøtte deres deltagelsesmuligheder ind i meningsfulde fællesskaber.Thisted PPR er en organisation i udvikling og er lige nu i gang med at etablere et lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.
PPR er en afdeling af fagligt højt kvalificerede og engagerede medarbejdere bestående af psykologer, logopæder, tosprogskonsulent, pædagogiske konsulenter og leder af PPR.Lovgrundlaget for PPR er Folkeskoleloven vedrørende specialpædagogisk bistand i skole og førskole og Sundhedsloven.PPR-psykologens arbejdsopgaver PPR er organiseret i tre distriktsinddelte tværfaglige team med repræsentation fra de enkelte faggrupper. Arbejdsopgaverne vil primært været knyttet til dagtilbud og skoler i et af de tre distrikter.Udover de generelle PPR-opgaver i det tværfaglige interne og eksterne samarbejde, indgår følgende i PPR-psykologens arbejdsopgaver
  • Pædagogisk-psykologiske vurderinger af børn og unge
  • Gruppeindsatser i dagtilbud og skoler
  • Samtaleforløb og behandling
  • Supervision, rådgivning og vejledning
  • Kompetenceudvikling til dagtilbud og skoler
  • Henvisning til Børne- og Ungepsykiatrien
Du tilbydes et udviklende monofagligt og tværfagligt fællesskab på en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads i høj trivsel med engagerede kolleger.Det vægtes, at du er i stand til at arbejde selvstændigt, tværfagligt og struktureret, at du er fagligt ambitiøs, udviklingsorienteret og indstillet på løbende at tilegne dig ny viden inden for PPR-feltet.Praktiske informationer Har du lyst til at være en del af en afdeling i udvikling med et højt fagligt niveau og konstant fokus på at yde den bedst tænkelige indsats i forhold til børn og unges trivsel, udvikling og læring, og kan du relatere til ovenstående, opfordrer vi dig til at søge stillingen.Yderligere information findes på , herunder PPR-guiden.For at komme i betragtning til stillingen skal du
  • være uddannet cand.pæd.psyk/cand.psyk.
  • have kørekort og stille egen bil til rådighed
  • give samtykke til indhentelse af børneattest
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af PPR, Tina Kramer Westergaard, - telefon 51 71 76 05Timetal 37Tiltrædelse 1. august 2024 eller førLøn- og ansættelsesvilkår I henhold til gældende overenskomstAnsøgningsfrist 16. maj 2024 kl. 12:00Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 23Thisted Kommune
PPR
Ringvej 34
7700 ThistedTiltrædelse:1. august 2024Arbejdssted:Pædagogisk Psykologisk RådgivningAnsættelsesforhold:Fuldtid

Thisted Kommune