
Styrelsen for Samfundssikkerhed søger sagsbehandler til kontoret Beredskabsplanlægning og Forsyningssikkerhed
- Birkerød, Hovedstaden
- Permanent
- Fuldtid
Kontoret Beredskabsplanlægning og Forsyningssikkerhed har en central rolle i arbejdet med at understøtte myndighedernes evne til at planlægge, øve og håndtere kriser. Vi arbejder både med generel rådgivning om beredskabsplanlægning og med at udvikle værktøjer og metoder til støtte for myndighederne, virksomheder og borgere.Kontoret består af ca. 19 medarbejdere fordelt på tre teams, herunder team beredskabsplanlægning. Her bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med høje ambitioner, fokus på samarbejde, fleksibilitet og trivsel - samt gode muligheder for kompetenceudvikling.Dette bliver din hverdag
Du bliver en central del af teamet beredskabsplanlægning, hvor du sammen med engagerede kolleger skal understøtte statslige myndigheder, regioner og kommuner i deres arbejde med beredskabsplanlægning.Som sagsbehandler i team beredskabsplanlægning vil dine opgaver bl.a. omfatte:
- Rådgive kommuner, regioner og statslige myndigheder om beredskabsplanlægning og krisestyring, og herunder sparre med myndighederne om deres beredskabsplaner.
- Udarbejde vejledninger, værktøjer og beslutningsoplæg, der understøtter myndighedernes arbejde.
- Planlægge og afholde øvelser, der styrker aktørernes evne til at håndtere kriser.
- Bidrage til udvikling og afholdelse af kurser i beredskab og krisestyring.
- Indgå i nationale samarbejder og netværk om beredskab og krisestyring.
- Deltage i projekt- og udviklingsopgaver i kontoret og styrelsen generelt.
- Klassiske sagsbehandleropgaver, såsom besvarelse af borgerhenvendelser, aktindsigter, tværministerielle høringer mv.
Vi søger en erfaren sagsbehandler, der brænder for beredskabsområdet og har lyst til at bidrage til udviklingen af Danmarks samlede kriseberedskab. Du har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund, gerne kombineret med praktisk erfaring fra beredskabsområdet - fx fra en kommune, region, statslig myndighed eller anden organisation.Derudover ser vi gerne, at du:
- Har erfaring med beredskabsplanlægning og/eller krisestyring.
- Har arbejdet med øvelser - enten som planlægger eller deltager - og kan omsætte erfaringer til læring.
- Har erfaring med kursusvirksomhed eller formidling af komplekse emner på en tilgængelig måde.
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret, men også indgå i tværgående samarbejde.
- Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner.
- Er en god kollega, der bidrager til et positivt arbejdsmiljø.
Fagområderne for beredskabsplanlægning, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur, tele, cyber- og informationssikkerhed, national sikkerhedsmyndighed samt den Nationale Operative Stab (NOST) er blevet samlet i Styrelsen for Samfundssikkerhed. Styrelsen beskæftiger sig med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står overfor.Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 200 medarbejdere.Løn og ansættelsesvilkår
Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.Stillingen er en fuldtidsstilling og arbejdsstedet vil være på Datavej 20, 3460 Birkerød.Er du interesseret?
Send din ansøgning via knappen 'Søg stillingen'. Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 17. september 2025.Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning med det samme. Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Christian Friis på telefon: 21602435.Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.Se mere information om Styrelsen for Samfundssikkerhed på