Er du nytænkende, nysgerrig og holder af at arbejde med ældre beboere på et Ældrecentre så har vi et spændende job til dig som social- og sundhedshjælper i aftenvagt

Glostrup Kommune

  • Glostrup, København
  • Permanent
  • Deltid
  • 23 dage siden
Har du lyst til at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab med fokus på høj trivsel for vores beboere så er du måske vores nye kollega, så tøv ikke med at søge.

Ældrecenter Dalvangen afdeling B1 søger en social- og sundhedshjælper til aftenvagt 28 timer med weekendvagt hver 2. weekend fra 1/9-2020 eller snarest herefter. Der er 22 beboere på afdelingen med somatiske sygdomme og enkelte beboere med demenssygdomme.

Vi er en afdeling, hvor vi lægger vægt på gode oplevelser for alle over hele døgnet. Vi er særligt optaget af tidlig opsporing og anvender metoder som triagering og beboerkonferencer. Vi arbejder med rehabilitering og kompetenceudvikling. Aftenvagten skal sikre at vores beboere oplever en hyggelig stemning, hvor gode ideer og kreativitet kan udfolde sig og Glostrups kerneværdier ”Mestring og Udfoldelse” får sin særlige betydning.

Vi ønsker en social- og sundhedshjælper som:

har lyst til at være med til at sætte hyggelige stunder på dagsordenen om aftenen og fastholde den gode stemning for beboerne

holder af at arbejde med beboere med forskellige psykiske og fysiske problemstillinger

besidder en god situationsfornemmelse for, hvad den enkelte beboer, pårørende eller kollega har behov for

kan arbejde helhedsorienteret og rehabiliterende med beboerens behov i fokus

har lyst til at udvikle dig fagligt

besidder solide samarbejdsevner i forhold til både beboere, pårørende, kolleger, frivillige og andre samarbejdspartnere

Vi kan tilbyde:

et stærkt fagligt fællesskab af erfarne, dedikerede og stolte kollegaer der ønsker høj trivsel og meget lavt sygefravær

et godt socialt og anerkendende arbejdsfællesskab, hvor fleksibilitet vægtes højt

et ældrecenter med høj grad af faglighed og personlige kompetencer

en åben kultur med højt til loftet og kort til indflydelse og medbestemmelse

en synlig og anerkendende leder, der tør gå forrest

Der holdes ansættelsessamtaler løbende.

For yderligere oplysninger om stillingen kontaktes Louise Høg tlf. 2022 7220,

mail: louise.hog@glostrup.dk

Dine løn- og ansættelsesforhold følger overenskomsten, herunder principperne for Ny Løn.

Vi indhenter elektronisk straffeattest inden ansættelsen.

Ældrecenter Dalvangen har 4 plejeafdelinger med i alt ca. 100 beboere. På ældrecentret er der et lille aktivitetcenter samt eget produktions køkken.

Se Ældrecentrets hjemmeside på:

Læs mere om Glostrup Kommune på:

Jobnet