Ergoterapeut til Kalørgruppen - barselsvikariat

Odense Kommune

  • Odense Kommune, Syddanmark
  • Midlertidig
  • Fuldtid
  • 18 dage siden
Er du en faglig stærk ergoterapeut, der holder af at arbejde med den ældre og ofte komplekse borger med fysiske problemstillinger? Ser du værdien i og motiveres du af, at være med til at løfte borgerens funktionsniveau og aktive deltagelse i hverdagen i et tæt tværfagligt set-up?I Kalørgruppen er vi en engageret gruppe af terapeuter, sygeplejersker og sosu-personale, der brænder for at støtte vores borgere til et aktivt og værdigt liv. Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang i et tæt tværfagligt set-up, hvor vi sætter borgeren i centrum og arbejder helhedsorienteret og målbaseret.Vi tilbyder et barselsvikariat på 37 timer ugentligt fra den 1. juli 2024 til den 31. juli 2025.Om Kalørgruppen
Vi er en udkørende gruppe i Odense, som varetager borgerens rehabilitering i eget hjem ud fra borgerens ønsker og behov. Vi arbejder med borgere, som har en fysisk funktionsnedsættelse ofte som følge af en indlæggelse efter et brud eller som følge af en forværring/senkomplikation af borgerens kroniske sygdom.Vi er tværfagligt organiseret i 2 teams, hvor du primært vil blive tilknyttet vores fremskudte team som består af vores øvrige 4 terapeuter, 8 sygeplejersker og 6 sosu-personaler.Det fremskudte team iværksætter hurtige, tværfaglige og intensive indsatser i hjemmet med henblik på, at træne borgere op til at opnå tidligere funktionsniveau igen eller bedst muligt funktionsniveau gennem en koordineret indsats.I Kalørgruppen er vi ca. 85 medarbejdere, som sætter vores borgere højt og vægter en stærk mono- og tværfaglighed. Vi har en meget dynamisk hverdag med et godt socialt miljø, hvor vi er der for hinanden både fagligt som socialt. Vi har høj trivsel og lavt sygefravær i gruppen.Om jobbet
Du er en vigtig del af borgerens rehabiliteringsforløb og du bliver tæt samarbejdende med dine øvrige mono- og tværfaglige kolleger i teamet. Du spiller en vigtig rolle i at være med til at udvikle yderligere på det gode tværfaglige samarbejde og hvordan du kan bidrage ind i dette med din faglighed.Dine kerneopgaver består af:
  • Genoptræning efter sundhedsloven §140 eller servicelovens §86.1 med det sigte at borgeren opnår højst mulige funktionsniveau
  • Dysfagi udredning og behandling
  • At understøtte dine tværfaglige kolleger i §83a forløbene, hvor der vurderes behov for terapeutfaglige kompetencer i borgerens hverdagsrehabilitering
  • Tværfaglige møder i borgerens hjem, hvor du skal kunne vurdere borgerens samlede situation, lave målarbejde og lægge plan for rehabiliteringsforløbet
  • Tværfagligt samarbejde med sosu-personale, sygeplejersker og rehabiliteringsrådgivere
  • Vurdere og varetage hjælpemiddelbehovet hos borgere, der har behov for træningshjælpemidler
Om dig
Vi forventer, at du:
  • Er uddannet ergoterapeut
  • Har særlig interesse og gerne erfaring med ældreområdet
  • Kommer med nye indspark til os evt. ved, at du har arbejdet anderledes med ældreområdet end vi gør
  • Kan arbejde helhedsorienteret og målbaseret med udgangspunkt i borgerens samlede situation
  • Tænker hverdagsrehabilitering ind i din tilgang til borgeren og er i stand til at vurdere, hvordan du med dine stærke faglige kompetencer bedst kan spille ind i borgerens samlede rehabilitering
  • Arbejder dynamisk, ansvarsbevidst samt er fleksibel og åben overfor at løse dagens opgaver i en mindre enhed, hvor I sammen byder ind i forhold til at lykkes med dagens opgaver
  • At du er en kollega som ser dig selv som en del af en større enhed og byder ind med humor, engagement og faglighed
Vi tilbyder
  • En fast stilling på 37 timer ugentligt (det er muligt at komme med andre ønsker)
  • Godt kollegialt arbejdsmiljø med høj grad af selvbestemmelse, mono- og tværfaglige møder, samt udviklingsseancer
  • En arbejdsplads der er dynamisk, har højt humør og engagerede kolleger og ledere
  • En arbejdsplads som er i udvikling og åben for nye tiltag
  • Gode rammer for tværfagligt samarbejde og for at gøre en forskel hos den enkelte borger
  • Et veltilrettelagt introprogram og mentorordning
  • Sparring/udvikling med andre ergoterapeuter i kommunen
Når du søger stillingen
Du må gerne fortæller lidt om, hvordan du vil bidrage med din faglighed hos den enkelte borger, og hvordan du vil agere sparringspartner til dine mono- og tværfaglige kolleger.Vi hører også gerne, hvad der giver dig god trivsel, og hvordan vi som arbejdsplads kan bidrage til din trivsel og udvikling.Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er med tiltrædelse den 1. juli 2024.Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Ann von Qualen på . Læs mere om Kalørgruppen som arbejdsplads på vores .Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 8. maj 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21. maj 2024. Indkaldelser til samtaler sendes ud via mail kort tid efter ansøgningsfristen

Odense Kommune

Lignende jobs

  • Ergoterapeut til Kalørgruppen - barselsvikariat

    Odense Kommune

    • Odense, Syddanmark
    Er du en faglig stærk ergoterapeut, der holder af at arbejde med den ældre og ofte komplekse borger med fysiske problemstillinger? Ser du værdien i og motiveres du af, at være med …
    • 18 dage siden
  • Ergoterapeut til Hjerneskadecentret

    Odense Kommune

    • Odense Kommune, Syddanmark
    Har du neurologisk og neurofaglig viden og erfaring med rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade? Så er du måske vores nye ergoterapeut-kollega! I team Arbejdsrettet R…
    • 6 dage siden
  • Ergoterapeut til Hjerneskadecentret

    Odense Kommune

    • Odense, Syddanmark
    Har du neurologisk og neurofaglig viden og erfaring med rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade? Så er du måske vores nye ergoterapeut-kollega! I team Arbejdsrettet R…
    • 6 dage siden