
Social- og sundhedshjælper fortrinsvis til nattevagt på Malling Plejehjem - nu skal de sidste lejligheder åbnes. Er godt arbejdsmiljø vigtigt for dig? Her arbejder vi med Eden filiosofien samt psykologisk tryghed
- Malling, Midtjylland
- Permanent
- Fuldtid
Malling Plejehjem arbejder på at blive et registreret Eden plejehjem. Vores tilgang er baseret på Eden Alternative© filosofien, hvis formål er at modgå en institutionspræget kultur med ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed (læs mere på ).Medmenneskelighed skal være en integreret del af hverdagen. Hos os skal det være rart at være. Det skal være et hjem, hvor vi selv kunne tænke os at bo. Sammen med beboere skal der skabes gode oplevelser i hverdagen; store som små..Vi arbejder tværfagligt og rehabiliterende, og det sker altid med afsæt i beboernes ønsker. Vi samarbejder selvfølgelig med vores plejehjemsråd, frivillige og beboernes familier. Alle skal være en naturlig og respekteret del af hverdagen på Malling Plejehjem.Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkende område. Som sosu-hjælper i nattevagt på Malling plejehjem, vil der være weekendvagt hver anden weekend.Din profil:
Vi søger en social- og sundhedshjælper, der brænder for at skabe trygge rammer og en god hverdag sammen med vores beboere. Det er vigtigt for os, at du har lyst til at bidrage med dine idéer og input til, hvordan vi sammen skaber et godt og trygt plejehjem for husets beboere.Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Tager udgangspunkt i beboerens ønsker og ikke er bange for at være spontan, så du er med til at skabe stjernestunder sammen med vores beboer.
- Skaber hjemlighed, glæde og tryghed til beboerne
- Er med til at se og understøtte den enkeltes muligheder og arbejder rehabiliterende
- Yder dagligt pleje og omsorg af meget høj kvalitet
- Sætter faglighed højt og er idérig
- Er interesseret i gode muligheder for faglig og personlig udvikling og kan lide at have indflydelse på egen arbejdsdag
- Har gode samarbejdsevner, bidrager til et godt kammeratskab og et godt arbejdsmiljø.
- Er åben over for forandringer, samt at du er omstillingsparat og fleksibel i dine arbejdsgange.
- Kan møde mennesket i øjenhøjde og møde dem der, hvor de er i deres liv.
Malling Plejehjem har i alt 38 boliger, som fordeler sig i 4 enheder: En hovedbygning med 18 boliger i to plan, og to huse med i alt 20 boliger i et plan. Boligerne og de fælles opholdsrum har direkte udgang til terrasser, hvor boligerne på 1. sal har franske altaner.Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. november 2025 eller efter aftale.Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Ugentligt timetal: 30 timer.Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Helle Zanchetta Jensen på 41872494 eller mail hellejens@aarhus.dkAnsøgning
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.Ansøgningsfristen er den 10. september 2025..Vi afholder løbende samtaler.I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen - og for dig. Kom og vær med!