Senior Settlement Specialist (barselsvikariat)

Telenor

  • Nordjylland
  • Midlertidig
  • Fuldtid
  • 13 dage siden
Er du fascineret af datadrevet økonomi, og er du interesseret i at udfordre status quo? Ønsker du at skabe smartere, hurtigere og måske endda revolutionerende løsninger gennem et innovativt mindset? Og vil du tage springet ind i et motiverende miljø, hvor det at eksperimentere og samarbejde med andre er nøglen til fremskridt? Hvis dette lyder som dig, så er du måske den helt rigtige til et barselsvikariat hos os som Senior Settlement Specialist! Interesseret?”Dette er en spændende rolle, der forener teknologi og økonomi på tværs af fagområder. Som en del af vores team vil du være ansvarlig for at optimere og automatisere både eksisterende og nye finansielle afregningsprocesser, samtidig med at du bidrager til deres fortsatte udvikling. Du vil blive en integreret del af et sammentømret team med dybdegående faglige kompetencer, hvor vi kontinuerligt inspirerer hinanden til at nå vores fælles mål.” - Christian Buch, Head of SettlementsDit innovative mindset giver dig viljen til at tænke ud af boksen
Som vores nye Senior Settlement Specialist bliver du en del af Settlement teamet. Teamet supporterer den øvrige del af forretningen, og står for afregning af samtrafik imellem vores eksterne partnere nationalt såvel som internationalt. Vores opgaver består oftest i at integrere nye processer og afregningsløsninger i et fleksibelt afregnings-setup, samt at vedligeholde og optimere eksisterende, for hele tiden at kunne gøre tingene smartere, hurtigere og mere effektivt. Vi har en innovativ tilgang til vores arbejde og er entusiastisk omkring optimering af vores eksisterende løsninger og processer til gavn for kundeoplevelsen.I denne rolle får du ansvaret for kvalitetssikring af afregningen af den bagvedliggende infrastruktur med eksterne samarbejdspartnere. Det gælder bl.a. samtrafik med interconnect partnere både nationalt og internationalt, samt specifikke områder for afregning af enkelte MVNO-aftaler.Herudover vil dine kerneopgaver være:
  • Kvalitetssikring af afregningsdata i samarbejde med den øvrige Finans afdeling
  • Deltagelse i måneds- og årsafslutninger i forbindelse med regnskabsaflægning indenfor eget ansvarsområde
  • Deltagelse i projektarbejde som afregningsansvarlig for eget ansvarsområde i forbindelse med nye partnere
  • Optimering og automatisering af eksisterende afregningsmodeller, samt at kunne omsætte disse til Finansiel rapportering
Du er nysgerrig og evner at hæve dig op i helikopteren uden at gå på kompromis med detaljerne
For at lykkes i rollen, er det væsentligt, at du synes det er spændende at tænke anderledes og være nysgerrig med det formål, at bidrage til fornyelse af eksisterende processer i en foranderlig hverdag. Du tør udfordre dine interessenter og tænke i effektive løsninger i form af anvendelsen af nye teknologier og færdigheder. Hertil forstår du at administrere egne processer og projekter, men også samarbejde på tværs af teamet og forretningen ved at dele indsigter og facilitere workshops.Vi forestiller os at du har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor IT og økonomi, og ser gerne at du har datamæssig erfaring fra en finansiel baggrund i et lignede job. Dette job rummer både drift og udvikling, i et arbejdsmiljø hvor opgaverne og tempoet er afvekslende. Derfor er det vigtigt, at du kan prioritere dine opgaver og bevare overblikket i en til tider travl hverdag, uden at gå på kompromis med detaljerne.Derudover håber vi du kan genkende dig selv i følgende:
  • Du er struktureret og kvalitetsbevidst
  • Du er løsningsorienteret og evner at tænke E2E
  • Du har stærke færdigheder indenfor databehandling, som gør dig i stand til at kunne trække store mængder data og bygge egne BI rapporter
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Stillingen har base i Aalborg, og i rollen vil du referere til vores Head of Settlements. Du kan se frem til et job i en udviklingspræget hverdag i samarbejde med fantastiske og inspirerende kollegaer, samt mange sociale aktiviteter. Du kommer til at indgå i et sammentømret team, med mange forskellige kompetencer, som arbejder på tværs af vores kommercielle og tekniske områder.Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden. Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.Interesseret?
Dette barselsvikariat strækker sig helt frem til maj 2025, og gerne med opstart hurtigst muligt. I den tid garanterer vi dig til gengæld gode rammer, dage du ville ønske der fandtes flere af, og en one-of-a-kind indgangsvinkel til, hvordan en af Danmarks største televirksomheder er bygget op og fungerer.Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Settlements Christian Buch på kontaktoplysningerne til højre. Du er også meget velkommen til at søge stillingen via linket her på siden. Vi ser frem til at modtage dit CV og øvrige relevante dokumenter senest mandag d. 29 april! Samtaler afholdes løbende.

Telenor