Juridisk specialkonsulent eller erfaren fuldmægtig til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Aarhus)

Regeringen

  • Aarhus, Midtjylland
  • Permanent
  • Fuldtid
  • 1 dag siden
Juridisk specialkonsulent eller erfaren fuldmægtig til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden)Vil du være med til at løse en samfundsvigtig opgave og have mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i et uformelt miljø, hvor vi har høj faglighed, arbejder tværfagligt og tager fælles ansvar for opgaven. Så skal du søge stillingen som specialkonsulent eller erfaren fuldmægtig i Politiklagemyndigheden.Hvad er dine opgaver?
Din vigtigste opgave er i tæt samarbejde med kolleger på tværs af myndigheden at varetage sagsbehandlingen af konkrete adfærdsklagesager og straffesager, herunder større og mere komplekse sager. Du vil også få opgaver af generel karakter og skulle undervise både internt og eksternt samt eventuelt være en del af Politiklagemyndighedens vagtordning. Du vil herudover kunne få ansvar for at være mentor for yngre jurister og for kvalitetssikring af adfærdsklage- og straffesager.Hvem er du?
Du er en meget dygtig og engageret jurist (cand.jur.) med gode samarbejdsevner og et godt kendskab til og erfaring med konkret juridisk sagsbehandling, herunder strafferet og forvaltningsret. Du har gerne erfaring med retssager og med politiets forhold.Vi lægger desuden vægt på, at du
  • er selvstændig og har høj personlig og faglig integritet,
  • tager ansvar for egen opgaveløsning og et medansvar for den samlede opgaveløsning,
  • arbejder struktureret og sætter dig hurtigt ind i nye forhold,
  • har gode formuleringsevner, herunder sproglig og grammatisk skarphed, og har lyst til at arbejde med skriftlig formidling og kommunikation,
  • vægter tværfagligt samarbejde højt, er en god kollega og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø,
  • har en høj arbejdskapacitet og kan håndtere store sagsmængder sikkert og på højt fagligt niveau også under pres,
  • er resultatskabende og tager medansvar for, at Politiklagemyndigheden løser sine opgaver objektivt, sagligt, grundigt og med høj kvalitet samtidig med, at vi udvikler og forbedrer os,
  • er en god rollemodel over for dine kolleger og er optaget af at lære, opsøge ny viden og bidrage til kompetenceudvikling
Hvem er vi?
Politiklagemyndigheden består af omkring 40 medarbejdere (jurister, efterforskere, kontorfunktionærer, studentermedhjælpere m.fl.). Vi er beliggende centralt i Aarhus i nye og moderne lokaler.Vi er en uafhængig myndighed, som behandler adfærdsklager og efterforsker straffesager vedrørende ansatte i politiet og anklagemyndigheden i Danmark, Grønland og på Færøerne. Vi medvirker til at sikre tillid til retssamfundet og sikrer retssikkerhed for alle involverede parter. Vi vil skabe tillid til, at politiklagesager behandles korrekt og uafhængigt og herunder sikre en effektiv sagsbehandling og løbende optimere vores sagsgange.Vi kan tilbyde et udviklende job på en dynamisk og uformel arbejdsplads med alsidige og udfordrende opgaver, hvor vi arbejder tværfagligt og tager fælles ansvar for opgaven. Du vil få varierede arbejdsopgaver og kunne sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kolleger og ledere. Vi ser mennesket bag kollegaen og har omtanke for hinanden og kan trygt dele fejl og bekymringer. Samtidig udvikler og forbedrer vi os for at styrke fagligheden og kvaliteten i opgaveløsningen.Vi deler hus med Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler (Bevismiddeltilsynet), og du vil derfor også blive kollega med engagerede og dygtige medarbejdere i Bevismiddeltilsynet. Vi har hver vores fag- og arbejdsområde, men vægter det sociale sammenhold på tværs af myndighederne højt.Du kan læse mere om Politiklagemyndigheden på og .Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 18. september 2025 kl. 12.00, og vi forventer at holde samtaler i Aarhus i uge 39.Stillingen søges elektronisk på . CV, karakterudskrift for både bachelor- og kandidatuddannelsen og evt. referencer bedes vedlagt ansøgningen.Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten.Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen, men du må i perioder påregne at skulle udføre merarbejde.Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner.Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.Tiltrædelse er snarest muligt.Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til juridisk chef Claes Vestergaard, telefon 4178 3503.

Regeringen