Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. ×Dygtige og engagerede ressourcepædagoger søges til VallerødskolenDygtige og engagerede ressourcepædagoger søges til VallerødskolenVallerødskolen i Rungsted søger fagligt stærke og engagerede ressourcepædagoger til opstart af vores nye ressourcecenter.Skolen er 3-sporet med ca. 600 elever og ligger i naturskønne omgivelser tæt på både skov og strand. Vi er kendetegnet ved høj faglighed, stærkt fællesskab og fokus på trivsel.Vores værdier er fællesskab - engagement - faglighed.Se mere om os her:Om stillingenSom ressourcepædagog bliver du en del af et nyt team, der arbejder med elever med særlige behov. Målet er altid elevernes læring og trivsel - og at gøre den enkelte elev så selvhjulpen som muligt i både det faglige og sociale fællesskab.Arbejdet kan bl.a. omfatte:
Guidning og struktur i hverdagen
Støtte i overgange og aktiviteter
Stilladsering og mentalisering
Faglig støtte og relationsarbejde
Stillingen kan rumme ca. 10 støttetimer i SFO'en om eftermiddagen.Vi søger dig, som:
er uddannet pædagog, gerne med erfaring fra specialområdet
arbejder anerkendende og ressourceorienteret
er tydelig og struktureret i klasseledelse
står stærkt i det relationelle arbejde
kan understøtte læringsmiljøer på årgangen
er fagligt velfunderet og god til at kommunikere med elever, forældre, kolleger, ledelse og PPR
arbejder systematisk med handleplaner og inddrager relevant viden (fx pædagogiske notater, PPV'er)
bidrager aktivt og positivt til det kollegiale fællesskab
Ansættelsesvilkår
Fast fuldtidsstilling (med mulighed for lavere timetal)
Arbejde i skolens 40 uger + enkelte dage i ugen før/efter sommerferien
Løn efter gældende overenskomst og erfaring
Tiltrædelse: snarest muligt
Sådan søger duHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte viceskoleleder Anne Kirk Poulsen på mobil 242215222Ansøgningsfrist: 9. september 2025Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.I Hørsholm er vi fælles om det gode liv. Her finder du skov, kyst, hav og havn, et levende kultur- og fritidsliv samt gode muligheder for oplevelser og shopping. Hørsholm er en by for alle aldre, hele livet, og med engagement og fællesskaber. Kommunen er et trafikalt knudepunkt, godt placeret i forhold til København og Helsingør, og som organisation er vi en ambitiøs og veldrevet arbejdsplads, hvor vi ønsker at skabe sunde arbejdspladser for kommunens 1800 medarbejdere og overskud i hverdagen for vores knapt 25.000 borgere.