Økonomielev i Vallensbæk Kommune
Vallensbæk Kommune
- Vallensbæk Kommune, Hovedstaden
- Permanent
- Fuldtid
Som kontorelev hos os får du en enestående mulighed for at udforske forskellige arbejdsområder inden for budget, økonomistyring, prognoser, regnskab, bogføring, afstemninger, og servicering af institutioner i forbindelse med decentral økonomi. Hertil kommer opgaver i forhold til kommunale indkøb og udbud samt opgaver i relation til vores opkrævning og indsatsen i kommunens kontrolenhed. Vi tilbyder et læringsmiljø, hvor du får hands-on erfaring og mulighed for at bidrage aktivt til opgaveløsningen.Du vil blive en del af fire forskellige teams i løbet af din toårige uddannelse og blive guidet af en elevvejleder, der støtter din faglige og personlige udvikling. De fire teams er:Regnskabsteamet, her vil du arbejde med og indgå i de daglige opgaver med regnskab, afstemninger, fakturaadministration og forsikringer. Du vil ligeledes lære at rådgive og blive konsulent for de decentrale enheder i samarbejde med teamet.Indkøbsteamet vil involvere dig i udbud, konkurrenceudsættelser, tilbudsindhentning. Teamet vil introducere dig i kommunens indkøbssystem, hvor der blandt udarbejdes compliancerapporter.Budgetteamet vil introducere dig for den kommunale budgetlægning og diverse aspekter af den kommunale økonomistyring.Debitor- og kontrolteamet vil præsentere dig for det daglige arbejde med debitor, opkrævning og betalingsaftaler. Du vil i dette team få kendskab til borgerhenvendelser i forbindelse med restancer og henvendelser i forbindelse med kontrolenheden.En arbejdsplads med nærvær
Som økonomielev i Vallensbæk Kommune har du mange udviklingsmuligheder i en spændende kommunal organisation. Vi er en moderne arbejdsplads i konstant bevægelse, som vægter nærvær, innovation og det personlige initiativ. Du har gode muligheder for en hverdag fyldt med udfordrende og forskelligartede opgaver samtidig med at vi har det sjovt. Sammen kan vi give dig en god og attraktiv uddannelse.Du vil også indgå i et team på 3 elever hvor der udover dig, bliver ansat en IT-support elev og en elev i vores Center for Sund, Familie, Social og Fritid.Ud over spændende opgaver tilbyder vi også
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede og kompetente kollegaer
- En spændende og alsidig hverdag, hvor du er med til at sætte dit præg på opgaveløsningen
- Masser af ansvar og selvstændige opgaver
- Du brænder for at arbejde med tal og har gode IT-kundskaber, herunder særligt Excel.
- Du kan arbejde selvstændigt, struktureret og under deadlines
- Du er nysgerrig, initiativrig og har en positiv tilgang til nye udfordringer.
- Du trives i et omskifteligt miljø og kan håndtere både varierede og rutineprægede opgaver
- EUX-kontor
- Et fem ugers kompetencegivende forløb for studenter (HF, HTX, STK)
- HHX eller et grundforløb (påbegyndt før 31. juli 2015)