Varde kommunale Tandpleje søger endnu en dygtig tandplejer

Varde Kommune

  • Varde Kommune, Syddanmark
  • Permanent
  • Deltid
  • 15 dage siden
Endnu en af vores tandplejere skal giftes og flytter fra Varde. Derfor søger Varde kommunale Tandpleje en dygtig tandplejer - meget gerne på 30-37 timer per uge og helst med tiltrædelse 1. juni 2024 eller snarest derefter.Varde kommunale Tandpleje arbejder efter vores fælles børn- og ungepolitik som er: ”Alle børn og unge gør det så godt som de kan” og vi er optaget af at give vores patienter reelle valg.Om du er nyuddannet eller erfaren er ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at du har lyst til at blive en del af vores Tandpleje, hvor vi vægter arbejdsfællesskabet højt, fordi vi tror på, at det er vejen til at bevare trivslen i Tandplejen. Du skal kunne lide at have travlt. Og du skal være ambitiøs i relation til din faglige udvikling. Vi er i gang med en faglig udviklingsproces, som du sagtens kan nå at være med til. Kan du lide at arbejde med børn og unge, omsorgstandpleje, specialtandpleje og socialtandpleje, så hører vi meget gerne fra dig.Om jobbetVi lægger vægt på, at du
  • Er uddannet tandplejer
  • Har et solidt fagligt opdateret fundament - hvis du er erfaren
  • Brænder for sundhedsfremme og forebyggelse
  • Har en positiv og anerkendende tilgang til dit arbejde og har lyst til at udvikle dine kompetencer sammen med resten af teamet
  • Udfører dit arbejde samvittighedsfuldt og omhyggeligt
  • Er kvalitetsbevidst og serviceminded i udførelse af kerneopgaven
  • Prioriterer arbejdsfællesskabet og trives med at arbejde i et team, hvor du aktivt bidrager til sparring og videndeling
  • Har social forståelse og et positivt menneskesyn
  • Er energisk og engageret i dit arbejde samt er hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver og udfordringer
  • Er åben og samarbejdsvillig med godt humør
Vi tilbyder til gengæld
  • Et spændende og afvekslende arbejde i en stor tandpleje, hvor der er fokus på faglighed, kvalitet og fællesskab og mulighed for tæt samarbejde og faglig sparring og videndeling med Tandplejens øvrige medarbejdere
  • Mulighed for videre- og efteruddannelse dels internt og dels eksternt
  • At udfordre dig på din tandplejerfaglighed
  • At stille lupbriller til din rådighed, samt individuelt tilpasset høreværn
  • En høj grad af kompetence og ansvar til dig
Om osTandplejen i Varde leverer i dag tandpleje til cirka 11.500 børn og unge i alderen 0-21 år. I de kommende år vil yderligere et par tusinde unge op til 22 år blive hos os i tandplejen. Vi har desuden cirka 250 specialtandplejepatienter og socialtandplejepatienter.Tandplejen er centraliseret i en stor og moderne klinik, og sundhedsplejen bor i samme hus. I 2023 er der endvidere etableret Familiehus i vores bygning. Vi samarbejder derfor bl.a. med Sundhedsplejen og Familiehuset. Tandplejen er fuldt digitaliseret med elektronisk journal (TK2) og digital røntgen (Visiquick). Vi anvender desuden talegenkendelse.Tandreguleringsopgaven er udliciteret til en privat aktør, som har til huse sammen med Varde kommunale Tandpleje, og der er et udbredt samarbejde til gavn for patienter, forældre og medarbejdere.I Varde kommunale tandpleje er vi ud over dig 10 tandlæger, 1 tandplejer, 19 klinikassistenter, 1 sekretær, 1 klinikmedhjælper, 2 husassistenter, 1 mobil kirurg, 1 mobil tandtekniker samt 1 overtandlæge. Tandreguleringen består af 2 specialtandlæger, samt 4 klinikassistenter.Yderligere oplysninger
Yderligere information kan findes på Tandplejens hjemmeside www.tandplejen.vardekommune.dk eller ved henvendelse til overtandlæge Birthe Cortsen mobil 21 59 66 25.Vi tilbyder endvidere uforpligtende rundvisning på tandklinikken en dag efter lukketid, så du ved selvsyn kan se vores fantastiske tandklinik og høre mere om, hvordan vi arbejder. Ring på 21 59 66 25 for at aftale tidspunkt.Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst.Tiltrædelse den 1. juni 2024 eller snarest derefter.Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er 13. maj 2024 og ansøgning skal ske via dette link.Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 15. maj 2024 mellem kl. 8.00-11.00 og onsdag den 22. maj 2024 mellem kl. 8.00-9.45.Varde Kommune indhenter børneattest for medarbejdere, der arbejder med børn under 15 år. Attesten skal ikke sendes med ansøgningen.

Varde Kommune