Teamleder til inspektion af engrosforhandlere og private apoteker

Regeringen

  • Islands Brygge, København
  • Permanent
  • Fuldtid
  • 13 dage siden
Vil du stå i spidsen for et dynamisk team og være med til at sikre GDP-compliance ved myndighedsinspektioner i Danmark? Trives du med at komplekse opgaver i politisk og tværorganisatorisk miljø? Så er det måske dig vi leder efterOm dit team og sektionenDit team er dygtige lægemiddelinspektører, med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og erfaring, som udfører inspektioner af lægemiddelgrossister, private apoteker, håndkøbsudsalg med mere.Vi er ca. 38 ansatte i hele sektionen for inspektioner. Du bliver en del af sektionens ledelse sammen med teamlederen for GMP, teamleder for GCVP samt sektionslederen, og du vil også blive en del af enhedsledelsen for Kontrol og Forsyning i Lægemiddelstyrelsen. Inspektionen er akkrediteret i henhold til ISO 17020.Din hverdag hos osTeamet udgør 6 inspektører. Du skal selv indgå i teamet og tage del i opgaveløsningen, herunder deltage i inspektioner. Din rolle som leder bliver at bevare det gode og tværfaglige arbejdsmiljø, og bidrage til at gennemføre Lægemiddelstyrelsens strategi i praksis ved motiverende ledelse af dit team. Du vil referere til sektionsleder for Inspektionen.Dine primære arbejdsopgaver:
  • Personaleledelse af teamet, herunder sikre god start og inkluderende træning for nye og nyere inspektører, og bidrage til at skabe gode rammer for teamet.
  • Sikre teamets leverancer, tværgående samarbejde, samt udvikling, herunder prioritering, målstyring og koordinering på tværs af teams
  • Kvalitetsledelse, herunder risikostyring og løbende forbedringskultur
  • Kommunikere med interessenter, såvel internt som eksternt, herunder presse og det politiske system
  • Deltage i teamets faglig opgaveløsning, herunder som co-inspektør på et eller flere af teamets inspektionsområder
  • Sikre repræsentation i Lægemiddelstyrelsens lægemiddelberedskab
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationerDu har erfaring med ledelse eller mener du besidder evnerne og ønsker et lederjob, der også har et operationelt indhold.Desuden har du faglig erfaring med et/flere af teamets inspektionsområder eller erfaring fra tilsyn.Vi forventerat du:
  • har sundhedsfaglig akademisk uddannelse
  • har flair for effektiv driftsledelse og helst erfaring med personaleledelse
  • formår at sætte retning og skabe resultater gennem andre
  • har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
  • kommunikerer ubesværet skriftligt og mundtligt både på dansk og engelsk
  • vil være med til at udvikle og optimere vores arbejdsgange.
  • er diplomatisk, har situationsfornemmelse og et godt humør
Vi tilbyderEt yderst meningsfuldt arbejde. Du vil blive en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger, får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt.Et spændende og selvstændigt job med afvekslende arbejdsopgaver i en sektion med et uformelt miljø og gode kollegaer.Stor kontaktflade til lægemiddelindustri og andre myndigheder, og gode muligheder for indflydelse på etablering og fortolkning af nye regler med betydning for teamets inspektionsopgaver.Om ansættelsenDu bliver ansat som chefkonsulent med personaleledelse efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og derfor er det vigtigt for os, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning for ansættelse i Lægemiddelstyrelsen, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Ejer du i dag såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed, har du dog en vis periode til at afhænde disse aktier.Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Annette Byrholt Hansen på tlf. 4488 9272 på eller teamleder Thomas Vestergaard Pedersen på tlf. 2552 8157.Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.

Regeringen