Bogholder

SAGRO

  • Esbjerg, Syddanmark
  • Permanent
  • Fuldtid
  • 1 måned siden
Er du vores nye Bogholder i SAGRO og vores nye kollega i Team 2 Regnskab? Hvad laver SAGRO? SAGRO tilbyder en bred palette af uvildig landbrugsrådgivning til landmanden. I SAGRO Regnskab yder vi rådgivning i alle former for økonomi samt varetager administrative, regnskabs- og skattemæssige opgaver.Læs mere om hvorfor du skal vælge SAGRO, som din nye arbejdsplads.Hvad får du egentlig ud af at arbejde hos os?
  • Du kan formentlig godt lide systemer, struktur og orden. Den kærlighed kommer du til at bruge i dit nye job som bogholder/controller ved SAGRO.
  • Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi er mange med de samme interesser. Det betyder også, at der er god støtte i dagligdagen. Der vil altid være nogen at sparre med, så du kan komme videre med dine opgaver – for her er vi sammen om succes, til enhver tid.
  • En fleksibel arbejdsplads, hvor der er plads til ægte mennesker med en hverdag, som skal gå op. Skal du gå tidligt fordi du går til spinning, hundetræning eller skal hente børn, så gør du det. Vi har ansvarlighed, tillid og hjerte i vores værdigrundlag, hvilket gør det muligt at have en fleksibel arbejdsplads.
  • Efteruddannelse har et stort fokus hos SAGRO, og netop nu udvikles SAGRO Akademi, som skal sikre at vi, som videnshus, sørger for at følge med i den faglige udvikling. Vi prioriterer og anerkender vigtigheden af videreudvikling. Du og din nærmeste leder udarbejder en plan for din karriere
Hør hvad din kommende kollega siger om SAGRO:Det som, for mig, gør SAGRO til en god arbejdsplads, er den frihed og fleksibilitet, vi har – frihed til selv at kunne planlægge og strukturere din hverdag, både med arbejdsopgaver og tid. Det betyder også, at har du brug for at gå tidligere en dag, så gør du det. Den mulighed, synes jeg, er rigtig fed.I vores team er vi gode til at bruge og sparre med hinanden om problemstillinger, som opstår. Det gælder alle i teamet – fra assistenter til revisorer, unge som ældre – vi har god kommunikation og støtte på tværs af hele teamet. Det, synes jeg, er givende!Mads Schmidt, ØkonomiassistentDine 3 vigtigste arbejdsopgaver:
  • Bogføring og controlling. Du hjælper landmanden med bilagshåndtering og løbende bogføring. du vil arbejde med de digitale processer, hvor controlling indtager en vigtig rolle. Du bruger ca. 60% af din arbejdsdag på denne type arbejdsopgave.
  • Momsopgørelser og indberetninger. Du får ansvar for måneds, kvartals og halvårs momsopgørelse og indberetninger på dine kunder. Du bruger ca. 20% af din arbejdsdag på denne type arbejdsopgave.
  • Supportere kunder. Din dag byder på daglig kontakt til dine kunder. Du vil være den daglige sparringspartner for kunden på spørgsmål ift. vores bogføring, bilagshåndteringssystem, digitalisering mv. Du bruger ca. 20% af din arbejdsdag på denne type arbejdsopgave.
For at blive en succes i stillingen er det her vigtigt for dig at vide:Vi forestiller os, at du allerede har erfaring som bogholder eller controller. Det er vigtigt, at du kender til arbejdet i en økonomifunktion.Vi sørger selvfølgelig for en grundig oplæring på de områder, du ikke ved så meget om endnu.I mange stillingsopslag står der, at der er et godt sammenhold. Det er der også her, men det ligger meget tungt i vores værdisæt, at vi vil hinanden, og vi løfter i fællesskab. Det vil sige, vi prioriterer hjælp og faglig sparring, så du kan lykkedes i dit job.Du er altid velkommen til at give Dalida et kald og vende din profil, hvis du er i tvivl om kvalifikationerne eller har spørgsmål.Du er sikkert nysgerrig på hvem du skal arbejde sammen med:Du bliver en del af et team på 21, som tilsammen fungerer som et bragende godt team - så vi er lidt flere end billedet viser. Vores erfaringen spænder bredt fra 1 til +25 år – 4 af os har børnebørn – 6 af os har små børn (i børnehave eller yngre) – 7 af os går meget op i fodbold – 2 af os går til gymnastik – 7 af os har ”en ko gående i baghaven” – 3 af os går op i håndbold.Hvad får du mere?
  • Du behøver ikke smøre madpakke – den sørger vores kantine for både til morgen og frokost.
  • Vi kan godt lide at lave ting sammen – om det så er en af personaleforeningens mange arrangementer eller teamets egne, så er det med til at styrke vores relationer.
  • Der er styr på tingene her, så du får selvfølgelig pension, sundhedsforsikring, adgang til massage osv.
  • Mulighed for et fleksibelt arbejdsliv - stor forståelse for at det hele skal hænge sammen.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Dalida Hansen, Afdelingsleder Regnskab, via mail: eller tlf: 20 46 16 77Timetal: 37Læs mere om vores rekrutteringsproces her:

SAGRO